Fremrykket: Føtex lukker i februar
Føtex-supermarkedet i Storegade i Esbjerg lukker den 17. februar 2016.
Varehuschef Thomas Schack Andersen oplyser, at det dels skyldes, at man gerne vil undgå påsken, dels "at rigtig mange medarbejdere allerede har fået nye jobs, og at endnu flere får fra årsskiftet.
Og så bliver det for alvor svært at drive butikken," siger han.
Når Føtex lukker, flytter Netto ind i stedet.
Dermed vil kæden etablere sin hidtil største forretning i Jylland.